Lise Pilgaard

Jeg er Lise Pilgaard og er 41 år. Jeg har 2 børn her på jorden, og 1 himmelbarn plus 2 bonusbørn. Jeg har dyrket yoga i snart 20 år. J
Jeg kan huske i mine helt yngre år, at jeg lavede noget der dengang hed Callanetics J Jeg har altid elsket at bruge min krop, men på den ordentlige måde, ikke bare træning, men træning hvor jeg TÆNKTE samtidig, og var opmærksom på min krop mens jeg brugte den. Som 17-18 årig stødte jeg på de 5 tibetaner og syntes de var sjove. Men de var alligevel ikke helt nok for mig. I 1998 tog jeg så på min første YOGA workshop fordi det blev lidt for ensformigt at lave yoga fra mine yoga DVD hjemme på mit lille bitte stuegulv. Og på denne workshop blev jeg afhængig. Jeg begyndte måske som de færreste IKKE på yogaen fordi jeg havde problemer med stress, angst eller andet. Men fordi jeg var og stadig er, draget mod det der er størrer end OS. Og det hjælper yogaen, og alt det bag yogaen med at finde svar på. Jeg blev i 1998 uddannet hos Les Mills Yoga-fitness instruktør som det hed. Det var deres allerførste uddannelse i DK J Og jeg underviste så i STUDIE 1 fitness i adskillige år. Jeg har siden 1998 haft min egen yogapraksis, men begyndte så for 5 år siden med mine yoga hold nede i remisen hver tirsdag. Og det er fantastisk at have været i yogaverdenen så længe, fordi jeg kan virkelig se hvordan yogaen vokser. I starten nede i remisen var vi 10-11 stykker, men inden længe måtte vi rykke i den store sal dernede, fordi vi blev efterhånden mellem 30-40 hver tirsdag.
NY KURS! Udviklede jeg for snart 6 år siden. Jeg udviklede det på opfordring (kan man sige), da en del unge travle mødre hele tiden spurgte, om de ikke måtte få at vide, hvad og hvor meget jeg spisteJ Og siden har NY KURS været under udvikling og det bliver det ved med, da det ikke er et vægttabs-koncept, men en måde at leve på som understøtter, hjælper og healer alle kroppens processer.  Læs mere under NY KURS;)
For snart 2 år siden begyndte jeg så på ASHTANGA yoga uddannelsen i Århus fordi jeg ville have MERE, og jeg ville have certifikat på at kunne undervise. Og grundet mit eget ulykkelige tab af mand og barn, ville jeg ikke spilde et sekund af mit liv. Jeg ville for alvor lære at lære videre. Senere tog jeg uddannelsen i YIN YOGA også, da det er den absolutte modsætning til den styrkeprægede ASHTANGA.
I foråret 2016 har jeg fået bygget min egen YOGA shala, som hedder NY YOGA shalaen på min hjemmeadresse Langgade 15 i Randers NV. Og den indeholder alle de ting som jeg mener yoga også skal indeholde. RO, NATUR, VAND og RUM. Jeg har yoga hold (drop in) hele ugen, og alle kan finde et hold der passer til dem, både som mand og som kvinde. 
 
Hvorfor underviser jeg? 
Fordi jeg ikke kan lade være BUM. Og fordi jeg gerne vil lære mennesker at være nysgerrige. Nysgerrige på det der hedder DEN INDRE KROP. Fordi lærer vi den at kende, er der ikke noget der hedder stress, angst og depression mere. Vi er så fokuseret på den udvendige krop, og skal have flade maver og struttende numser alle sammen, og drøner derudaf i fitness og giver den gas. MEN hvis den indvendige krop er træt, ked af det, frustreret, deprimeret, gemmer på et traume, el andet, bliver vi  ikke gladere fordi vi får flade maver. Jeg har set det alt for tit i mine mange års gang i fitness centrene.
Lise, du har jo selv trænet fitness ??? Ja det har jeg, og jeg elsker at løfte tunge ting og udfordre min krop. MEN jeg har ALTID haft yogaen sideløbende. Plus at jeg har aldrig trænet for at opnå noget. Eller tvangs-trænet. Jeg har altid trænet fordi jeg ikke kan holde til at lade vær.
Depression, stress og angst er efterhånden en folkesygdom. Og det tordner frem med yogasteder og nye yogalærer udklækkes hele tiden. Og HVORFOR???? Fordi yogaen og alt det BAG yogaen virker og helbreder netop disse stress, depressions-tilstande i nervesystemet. Og heldigvis er flere og flere med på bølgen i stedet for at tage imod medicinske præparater…. Thumps up…
Hvad betyder yogaen for mig? Næstefter mine børn betyder YOGAEN alt for mig ….. Jeg kunne i hvert fald IKKE tænke mig at være mig, hvis jeg IKKE havde haft yogaen her i dette liv og i alle disse år, når jeg og mine børn nu skulle udsættes for sådan en tragedie vi har været udsat for, og stadig er igennem. For mig er YOGAEN og mindsettet bag yogaen svaret på at håndtere sorg og tab af ægtefælle og barn. Yogaen udvider min bevidsthed på ALLE måder, og trækker universet ind i mig via nærværende åndedrag, og skubber mig ud i universet via stillingerne, og det er meget vanedannende og ekstrem befriende at være i.
Udover til mine yoga hold, bruger jeg også min yoga-shala til mine behandlinger. Mine behandlinger kan beskrives som ”styrketræning” af nervesystemet med BARS – HYPNOTERAPI – GONG/KLANG. Fordi det er ikke nok at lave den fysiske yoga, det er mindst lige så vigtigt man plejer og træner sit indre nervesystem, således det kan holde til det vi byder det. Denne behandlins-kombination er yderst effektiv i forhold til alle belastende tilstande i nervesystemet, såsom stress, angst, traumer og uhensigtsmæssige mønstre. Jeg har igennem de seneste snart 3 år uddannet mig indenfor hypnose, bars og lydterapeut. Årsagen til det er nok, at det var DET jeg selv havde brug for, til at kunne heale min krop, mit sind og mit nervesystem efter at have mistet mand og barn pludseligt. Så jeg VED at disse ting er et kæmpe bidrag til krop, sind og system, da jeg har mærket det på egen krop. Derfor har jeg netop kombineret disse behandlingstyper. Læs mere under behandlinger.

Kærlige hilsener

Lise Pilgaard.